At samles — skilles ad,
velkommen og farvel –
at blive kendt og glemt,
se, det er livets del.
At nyde vennelag
og savne det igen
og fremad søge sig på ny
en trofast ven.
Det er nu engang så,
du rejse skal min ven
til andre steder
og til nye selskab hen,
men glem dog ej så snart,
hvor du har været glad,
og hvor blandt muntre venner
du i aften sad.
Løft glasset, venner,
da til munden på en gang,
lad høres lyden af
vor muntre selskabssang.
I gravens mørke jeg
langt hellere være vil
end leve her på jorden,
hvis ej venskab var til.